Om tryksag og netmedium

 In Sproget, Uncategorized

Tryksager er da so last year, lyder det hovedrystende. Netmediet er både hurtigere og billigere, er tilgængeligt stort set overalt, og forsendelse kan ske med et museklik, foredrages det.

I virkeligheden har det trykte blad aldrig stået stærkere, for her kommer den gamle sandhed til sin ret: Hver ting til sin tid.

Internettet kan meget, som tryksagen ikke kan. Være først med det sidste. Nemt at søge i. Og så bliver det aldrig væk, medmindre strømmen er gået eller netforbindelsen tabt.

Men i nettets natur ligger, at det er flygtigt. Det er væk, når skærmen er slukket; emails slettes, og bookmarks bliver glemt.

Tryksagen har andre styrker. Styrker, der for alvor kan dyrkes nu, da nettet har befriet tryksagen for dens svage sider.

Mens nettet er uforligneligt, når det gælder hurtig, aktuel information, er tryksagen stærk, når det kommer til fordybelsen, oplevelsen, erkendelsen. Æselører fås nu engang kun på tryk. Den vellykkede tryksag lever stærkere og længere end en netside; den lader sig røre ved, gemmes og huskes.

Med det for øje indgår fagbladet og netmediet i et samlet funktionelt hele og kan danne en stærk alliance.

Hvert medium – sin type budskab.

Recent Posts

Leave a Comment

KONTAKT

Ring 2444 8070 eller skriv til post@adampade.dk!

Not readable? Change text. captcha txt

Start typing and press Enter to search